Kravl ikke op i masten

Mange nyere sømandssange handler om hvordan livet ombord er blevet helt anderledes lettere, end det var i de forrige århundreder. Dette er en ny sang, der søger at sammenfatte mange af ændringerne, med inspiration fra forskellige af disse nyere - mest engelske - sange.

Min far sagde ofte til mig, da jeg var en dreng:

En sømands liv er meget hårdt, og maden den er streng.

Men nu'r jeg fået hyre, og må sige til min far:

En sømand er ikke længere en sømand, som han var.

Omk: Kravl ikke op i masten, du ku' komme galt afsted,

få fingrene i klemme, du ku' også falde ned.

Nej ser du et sejlskib, ka' det vær' for sidste gang.

En sømand er ikke længere, hvad han var engang.

En skrue på en aksel, det blev skibene forundt

sat på en dampmaskine, så den ku' køre rundt.

Men nu'r det slut med damp, alt er diesel ombord,

og af en ærlig søfyrbøder ser man ikke noget spor.

Kravl ikke op i masten ...

I tønden stod en udkigspost, hans job var ikke rart,

nu hygger han sig inde med sit radarapparat.

Og sonar og ekkolod holder os ajour

med hvad de'r nedenunder, mens kaptajnen ta'r en lur.

Kravl ikke op i masten ...

Et søkort sku' man læse, og man sku' være vant

til at bruge et kompas og et ur og en sekstant.

Men nu kan selv den dummeste styre uden stress,

man tænder blot for skærmen på sin GPS.

Kravl ikke op i masten ...

Min far han siger ofte, at vi har det alt for nemt.

I gamle dage var det en bestilling for mænd.

Nu ta'r en kvinde hyre, hvis hun har den passion

og en sømand hedder ikke sømand, men en søperson.

Kravl ikke op i masten ...

Men når en sømand endelig er kommet i land,

så skal der noget ned, og det er sjældent sodavand.

Så finder vi et værtshus med sang og bægerklang,

så'r en sømand stadig sømand, som han var engang.

Kravl ikke op i masten ...

Tekst: Henning Fisker Langkjer.  Melodi: Steen Veigaard