Skærm jeres hjem med grav og planke.
Hvæs jeres leer snittende blanke.
Frygt ikke Rantzaus sorte hær,
silke skal vige for vadmelsklæ´r
Bønder og tømrer’, jyske knejte,
nu skal vi sejre i grevens fejde!
Mennesker bytter de ud for penge
porten til frihed, de låse og stænge.
Piner og binder med arv og gæld
jorden, som havde de skabt den selv.
Bagved de riges glitrende hjelme
skjuler sig bange, skælvende skælme.
Djævelen selv har dem givet til pynt:
rustninge, skjolde, jord og mønt.
Rigdom, si´r de, er for de rige.
Bibelen har noget andet at sige:
Fattig på jorden vandred guds søn,
hented’ just ikke hos dem sin løn.
Kirkens sorte skadesværme
skal sig for pigernes latter beskærme.
Munken skal rende med røven bar
hjem til de horeunger, som han har.
Hanen har galet trende gange,
stå nu kun fast, for vi er de mange.
Lad ikke fremtiden sige om os,
rigdommen knægted os uden at slås.
T: Ebbe Kløvedal Reich, M: Leif Varmark 1971