2010-3-25

Menuen den 25. marts 2010:

  • CEILIEGINE CON CETRIOLO. Kirsebær-mozarella med agurker. Olie, salt, chili, hvid peber, purløg, basilikum og ansjoser blandes med kirsebær-mozarella. Agurker skrælles og skæres i ½cm skrå skiver. Olie, salt, peber og origano på. Serveres ved siden af.

  • PAPPARDELLE AL TARTUFO. Pappardelle-opskriften - se menuen den 11. marts. Tartufo - trøfler - i form af trøffel-pesto købt i INCO.

  • SALTIMBOCCA ALLA ROMANA. Kalvekød eller andet lyst/mørt kød skæres i tynde skiver (4-5mm skiver). Rulles sammen med en skive bacon og et salvie-blad, og lukkes med en træpind. Steges i smør smagt til med hvidløg og salvie.

  • PROSCIUTTO ARROSTO + CAROTE BRASATE. En skinkeklump smages til med salt og peber, stilles på laurbærblade. Carote = gulerødder. Man starter med "rigeligt smør" med et laurbærblad og et banket fed hvidløg. På panden tilsættes halvkogte mundrette gulerødsstykker. Brunes i den rigelige smør. Suppleres med salt og tilsættes lidt peber.

Kaffen var Don Jerez classico fra COOP i Sulmona. Den anbefales af Ezio, smager meget bedre end Lavazzo og koster kun en trediedel.