Solen står op i brunt, anløbet sølv,

skipperen rejser sig halvt og råber på øl.

Hostende tørner jeg ud, vågen til dåd:

To pilsnere i en snor efter en båd.

Fokken og storsejlet står fine og fyldt,

tænk, hvor en bajer er skøn, grøn og forgyldt.

Første ration får sin dåb, kølig og våd:

To pilsnere i en snor efter en båd.

Bovskummet står om hver hals, vinger af vand,

andrikken springer i brunst efter sin and,

men hun har anbragt sin dyd trygt i en tråd:

To pilsnere i en snor efter en båd.

Soldagen går med sit slid, pilsnernes skift

deler den ind i en sval, passende drift.

Hunnen er stadig intakt, hanøllen kåd:

To pilsnere i en snor efter en båd.

Fyrskibet blinker diskret fra Falsterbo,

morild og måne og mulm omgi'r de to.

Stjernerne skrider - Laurentius brister i gråd:

To pilsnere i en snor efter en båd.

T: Poul Henningsen, M: Jens Chr. Hostrup