Katinka, Katinka, luk vinduet op,
nu vil jeg spendere en vise.
Et forår har kærtegnet pigernes krop,
og nu er du li' til at spise.
Men først skal vi ha' os en sang eller to,
og så skal Katinka og Søren til ro.
Katinka, Katinka, luk vinduet op
og hør min harmonikavise.
Jeg mindes den aften jeg mødte dig først,
jeg sad i "Cap Horn" med en bajer.
Jeg var s'gu så glad for mig sel' og min tørst
og Brøndums de små akkelejer.
Men så kom du ind med et kedeligt drys,
og han fik en skalle og du fik et kys.
Og så, ja og så ble' du et med min tørst
og noled' min eneste bajer.
Men skidt med en bajer, blot pigen er glad,
for janterne, de skal jo trille.
Og hver gang vi savner lidt flydende mad,
har jeg mit talent for at spille.
Så gi'r jeg en sang i en gjaldende gård,
mens slanter og sølvtøj i stenbroen slår.
Så sla'r vi til Søren, til Søren bli'r flad,
Ja, så ska' vi sør'me ha' gilde.
En vinter sled sålen af strømper og sko,
men foråret lapper det hele.
Lad tæerne toppes og træerne gro,
med dig vil min rigdom jeg dele.
Nu genlyder Nyhavn af sang og af spil,
jeg presser citronen, så tit du det vil.
Jeg ved, du er varm, og jeg tror, du er tro,
og så'r det en smal sag at dele.
Katinka, Katinka, smæk vinduet i,
og spar dine små bommelommer.
Gør stuen lidt pæn, mens jeg tæller til ti,
og ærbart ad gangdøren kommer.
Du gi'r mig din seng og jeg gi'r dig min sang,
så fejrer vi foråret endnu en gang.
Katinka, Katinka, luk øjnene i,
for nu er det Søren der kommer.
T: Sigfred Pedersen, M: Niels Clemmensen