Bagved pigtrådshegnets gærde midt i skovens svale skød
bor vi fjernt fra vore kære, fangerne i Horserød.
Med revolvere og hunde vandrer vogtere på vagt,
som bag lås og hegn man kunne standse hvert et fremskridts magt
Mørke nætter, triste dage, men en anden tid er nær,
da den grønne jord vil tage mod det røde morgenskær.
Vendekåber, usslerygge råder nu i Danmarks land
men den fremtid, de kan bygge er en bygning rejst på sand.
Prokuratortunger taler fiffigt for en fremmed sag
men når morgenhanen galer varsler den en dommedag
Loven brød de, ret blev krænket, mens de stjal den armes brød
Og da lov og ret var lænket, blev vi sendt til Horserød.
Triste dage, lange nætter, onde timer har vi her
men et lys i øst forjætter, at den sidste kamp er nær.
Kammerater, I derhjemme, vore tanker til jer går
og vi lover, vi er rede, når vor friheds time slår.
Tekst: Hans Kirk, Melodi: Russisk folkemelodi 19. årh. ("Stenka Rasin")