Internationale

Rejs jer, fordømte her på jorden, rejs dig, du sultens slavehær!

I rettens krater buldrer torden, nu er det sidste udbrud nær.

Bryd kun fortids møre mur i stykker, slaveskare, der er kaldt;

snart verdens grundvold sig forrykker, fra intet da vi bliver alt!

/:Vågn til kamp af jer dvale, til den allersidste dyst; –

og internationale slår bro fra kyst til kyst.:/

Ej nogen mægtig gud og kejser og folkehøvding står os bi.

Nej, selv til kampen vi os rejser, vor folkeret forlanger vi.

For at knuse tyvene, vi føder, for at fri vor bundne ånd

vi puste vil til essens gløder og smede med en senet hånd.

Vågn til kamp af jer dvale .....

Vi knuges under stat og love, vi flås af skattens skarpe klo.

Og pligtfri kan den rige sove, vor ret kan ingen steder gro.

Lad os kaste åget af vor nakke! Lighed fordrer: pligt for ret!

Med pligterne vi tog til takke, nu tager vi vor løn for det.

Vågn til kamp af jer dvale .....

Ved ofringen til Mammons ære har guldets konger aldrig haft

et andet mål end det: at tære på proletarens arbejdskraft.

Denne bande ved vor slid og plage til en mægtig rigdom kom;

og når vi fordrer den tilbage, forlanger vi vor ejendom.

Vågn til kamp af jer dvale .....

Med krigsbegejstring de os fylder de konger, før vi skal i slag

Men voldens herrer væk vi skyller på massemytteriets dag

Bær da stejkeånden ind i hæren og på næste krigs signal

vi siger nej til helteæren, og skyder hærens general.

Vågn til kamp af jer dvale .....

Arbejdere i stad, på landet, en gang skal verden blive vor.

Den dovne snylter skal forbandet forjages fra den rige jord.

Mange gribbe på vort blod sig mætter; lad os jage dem på flugt.

Vor kamp en herlig tid forjætter, hvor solen altid stråler smukt.

Vågn til kamp af jer dvale .....

T: Eugène Pottier, M: Pierre Degeyter, Overs.: Hans Laursen