Ingen ejer minder som en sejler

Ingen ejer minder som en sejler,

ingen holder ved sin sport som han.

Ingen til sin kvinde lønligt bejler

som en sejler til det salte vand.

For en fjord, en bugt i vestlig kuling

og på bommen otte gange rundt,

og når søen selv besørger spuling

- det er dejligt, det er dansk og sundt.

Mærk, når skuden ta'r en kraftig ”haling”

bagbord om, og roret rykker hårdt,

og ”hun” atter langsomt på befaling

retter sig og stamper fremad fort.

Medens pøser vand fra for og agter

gør dig våd, du siger ”Frem jeg vil!”

Thi at kæmpe mod naturens magter

er at føle DET, at man er til.

Men en sejlers liv har andre minder

end et kryds i mange metes luft.

Blad blot om, så tror jeg nok, I finder

minder fra en dag med bøgeduft.

Eller husk en aften hjem fra skoven

med harmonika og kæleri.

Månen stod og blinkede foroven,

lytted' til dit sejlersjæleri.

Det var dengang, du dit hjerte misted'

til en lille kvinde - månen lo,

hørte hvad du ømt til hende hvisked'

om en fremtid, om et lille bo.

Langs med skoven drev din skude liden,

skøder hang så slappe, sejlet med.

Månen lukked' øjet for sin viden

- alt omkring dig ånded' stille fred.

I en sejlers hjerte er der sommer:

Længsel efter sol og salten vand.

Når et forår atter til os kommer,

da af fulde kraft vi synge kan.

FOR en fjord, en bugt i vestlig kuling

og på bommen otte gange rundt,

og når søen selv besørger spuling

- DET er dejligt, det er dansk og sundt.

Tekst: Ukendt, Melodi: Traditionel (”Nyboders pris”)