Hanstholm Havn

Omk:   Hal så ind der, lad så gå der,

  ind med garnet, tredive favn.

  Hal så ind der, lad så gå der,

   vi tørner hjemad til Hanstholm Havn.

Ned' på havnen - tidlig morgen

vi krydser nattens den sidste ravn.

Vi ænser knap nok morgenrøden,

når vi lægger ud fra havn.

Vindens hylen, havets fråden,

bølgerne hamrer imod vor stavn.

Men alle kender der's plads i båden,

når vi står ud fra Hanstholm Havn.

Koner venter nog'n derhjemme,

andre tar kær'ster i deres favn.

Der ka' vær' knus, når vi er fremme,

har lagt til kaj i Hanstholm Havn.

T: Henning Fisker Langkjer, M: Sir Hugh S. Roberton ”Mingulay”