Jeg ved en lærkerede

Jeg ved en lærkerede,

jeg siger ikke mer;

den findes på en hede,

et sted som ingen ser.

I reden er der unger,

og ungerne har dun.

De pipper, de har tunger,

og reden er så lun.

Og de to gamle lærker,

de flyver tæt omkring.

Jeg tænker nok de mærker,

jeg gør dem ingenting.

Jeg lurer bag en slåen,

der står jeg ganske nær.

Jeg rækker mig på tåen

og holder på mit vejr.

For ræven han vil bide

og drengen samle bær,

men ingen skal få vide,

hvor lærkereden er.

T: Harald Bergstedt, M: Carl Nielsen