Jeg blev født en morgenstund, hvor solen var glemt,
i bund´n af min vugge lå mit arbejdstøj gemt.
jeg kendte ingen leg, men jeg lærte at slås,
og det gav mig musklerne til at losse de
seksten tons, dagens akkord.
Når de er nået, drikker jeg daglønnen bort,
for hvorfor lægge planer, og hvad ved jeg,
der er jo ingen, der regner med mig.
Jeg slider dagen lang i en røgsodet havn,
bli´r kaldt ved nummer, men ikke ved navn.
Der er kun brug for folk som os,
når vi har kræfterne til at losse de
seksten tons ....
Når jeg ser et barn, så bryder minderne løs:
far han var dranker, og mor var en tøs.
Det er grunden til hadet og den ædende trods,
som jeg føler vokse, hver gang jeg skal losse de
seksten tons ....
Jeg har intet håb og jeg har ingen tro
for nok er jeg døbt, men fanden han lo:
Jeg blev en ensom og men´skefjendsk tosse
man tåler, for mig kan man få til at losse de
seksten tons ....
T & M: Merle Travis, Overs: Sejr Volmer-Sørensen