Seksten tons

Jeg slider dagen lang i en røgsodet havn,

bli´r kaldt ved nummer, men ikke ved navn.

Der er kun brug for folk som os,

når vi har kræfterne til at losse de

seksten tons, dagens akkord.

Når de er nået, drikker jeg daglønnen bort,

for hvorfor lægge planer, og hvad ved jeg,

der er jo ingen, der regner med mig.

Jeg blev født en morgenstund, hvor solen var glemt,

i bund´n af min vugge lå mit arbejdstøj gemt.

jeg kendte ingen leg, men jeg lærte at slås,

og det gav mig musklerne til at losse de

seksten tons ....

Når jeg ser et barn, så bryder minderne løs:

far han var dranker, og mor var en tøs.

Det er grunden til hadet og den ædende trods,

som jeg føler vokse, hver gang jeg skal losse de

seksten tons ....

Jeg har intet håb og jeg har ingen tro

for nok er jeg døbt, men fanden han lo:

Jeg blev en ensom og men´skefjendsk tosse

man tåler, for mig kan man få til at losse de

seksten tons ....

T & M: Merle Travis, Overs: Sejr Volmer-Sørensen