Her står jeg hver aften på "risten", mens jeg kigger på Vesterbro.
Jeg nyder det flammende neonlys, uden ophold fra seks til to.
Jeg har det omtrent som de rige, jeg er hver nat på "restaurant".
Man godt på en måde kan sige, at jeg er såd'n en slags "gourmand".
Jeg har med de ædlere dele ej vrøvl som en anden grosser'.
Min mave kan tåle det hele og lidt til og meget mer'.
Jeg napper "fasanen" i flugten efter "bøffen", min yndlingsret,
jeg får aldrig andet end lugten, men af den kan man godt bli' mæt.
Mens de derinde nedsvælger bourgogne og bordeaux,
bli'r jeg beruset af duften fra Vesterbro.
Jeg skal ikke stille i smoking, så jeg ka' vær' lige glad
jeg har aldrig vrøvl med tjeneren, hvergang jeg har bestilt lidt mad
for mig er der ingen der bukker, drikkepengene sparer jeg,
om osse derinde de lukker, ja så rager det ikke mig.
Jeg har ingen små kontroverser om elskov, for jeg vil ha fred
jeg slæber ej damer i Nertzer og hermelinspelse med.
En schlager jeg hører på risten: "Der er piger i Singapore".
Jeg kender dog ej komponisten, det kan han vær' lyk'lig for,
men når så Schubert i øret sig lister kan I tro,
så vågner Jensen på risten på vesterbro.
I går fik vi lam i asparges, om det smagte det' ikke ordet,
et eventyr var osse ribbenstegen indirekte fra varmebordet.
Det ville ha glædet Johansen, i november han skred gedult,
han misted en dag lugtesansen, og så ebbed' han ud af sult.
Jeg sad ved hans leje på selve den aften da feberen kom,
skønt han havde 47.11, så lå han og talte om
de dejlige nætter på risten, nå men sådan er livets gang
en skønne dag udløber fristen, og man synger sin sidste sang.
Nu gad jeg vide om risten ved himmeriges kro
kan være bedre end risten på Vesterbro.
T: Aage Steffensen, M: Michael Carr