Veteranen

Se her står jeg træt og laset, mine sko er fyldt med vand

Og min mave skri'r af sult som bare fa'en.

Jeg har lært at slås mod fjender bag en mægtig stor kanon,

det er hvad jeg ejer nu som profession.

Veteran, veteran. Jeg er kun en stakkels fattig veteran.

Jeg har lært at slås mod fjender .....


Jeg drog ud til heltedåden med et barnligt overmod,

men i dag da isner rædslen i mit blod.

Mine nætter er et mareridt af had og myrderi,

hvor jeg ser mig selv og vågner med et skrig.

Veteran ...


Krigen gjorde mig for gammel til familie og et job.

Jeg fik nej hver en'ste gang jeg stilled' op.

Hvis jeg bru'r mit gamle håndværk, og går rundt og slår ihjel,

er jeg sikker på, jeg ender i et spjæld.

Veteran ...


Det var friheden vi kæmped for, det har jeg ofte hørt,

når de mægtige holdt taler og blev rørt.

Men det jeg kom hjem til var foragt og ligegyldighed.

Nej for veteranen findes ingen fred.

Veteran .....


Eddie Russel, omskrevet Gudmund Auring