Hvem sidder der bag Skærmen
Med Klude om sin Haand,
Med Læderlap for Øjet
Og om sin Sko et Baand?
Det er saamænd Jens Vejmand,
Der af sin sure Nød
Med Ham'ren maa forvandle
De haarde Sten til Brød.
Og vaagner du en Morgen
I allerførste Gry,
Og hører Ham'ren klinge
Paany, paany, paany,
Det er saamænd Jens Vejmand,
Paa sine gamle Ben,
Som hugger vilde Gnister
Af morgenvaade Sten.
Saa jævned han for andre
Den vanskelige Vej,
Men da det led mod Julen,
Da sagde Armen nej;
Det var saamænd Jens Vejmand,
Han tabte Ham'ren brat,
De bar den over Heden
En kold Decembernat.
Der staar paa Kirkegaarden
Et gammelt frønnet Bræt;
Det hælder slemt til Siden,
Og Malingen er slet.
Det er saamænd Jens Vejmands.
Hans Liv var fuldt af Sten,
Men paa hans Grav i Døden,
Man gav ham aldrig én.
T: Jeppe Aakjær, M: Carl Nielsen