2011-3-24

Menuen den 24. marts 2011:

  • TAGLIATELLE AL SUGO D'AGNELL . Olie og løg og et fed hvidløg svitses i en gryde. Lammesmåkød hældes i. Flåede tomater, der yderligere hakkes i dåsen, kommes i. Mængde: Ca. 4 dåser til et kg. lammekød. Simrer med laurbær og salvie. .

  • FILETTO ALLA GENOVESE. Et stykke kalveyderlår blev afpudset. Delt i 2 evt. flere mindre stykker. Svitses i olie og laurbærblade. Bladselleri i tern og laurbærblade + salvie. Står og simrer i en gryde med lidt hvidvin og hvid balsamico. Dækkes med groft skårne løg, som giver simre-væde fra sig. Til det er mørt.

  • PATATE AL FORNO. Ovnkartofler. Uden ovn. Det blev til inslata di patate i stedet. Axel havde pyntet med kunstskårne gulerodsplader. Vi var mange, der savnede ord til at beskrive synet.

  • CAVOLFIORE. Et blomkålshoved renses. Skal ikke deles. Koges helt i let saltet vand.

  • CANNOLI AL MASCARPONE & PANNA. Nu om dage laves mascarponen biokemisk - ligesom osten og osteløben - men oprindeligt slap man spy ud på en ost, og når maddikerne havde ædt det hele, og var blevet store og fede, lavede man mos af dem. Deraf navnet. Masces betyder orm og sprogstammen genkendes fx. på svensk i ordet "masker". Er man heldig, kan man som undertegnede og Ezio i Scannos bjerge finde fårehyrder, og smage deres mascarpone, som de har lavet på den gode gamle facon. Hvad angår cannoli (cannelle = rør/tud), kan der henvises til opskriften 11. marts 2010 (2010-03-11.rtf).

Bagefter var der Liquirizia d'Abruzzo (Abruzzesisk lakridslikør) fra Casauria - en flaske på 1/2 liter kan købes hos COOP i Sulmona for 6 Euro, og hos Chas E på strøget i Århus for 299 kr. Og bagefter igen kaffe, som Ole havde friskmalet.