Oles nye autobil

Oles nye autobil
kør’ i timen otte mil.
Tøf, tøf, tøf, tøf, tøf.
Tøf, tøf, tøf, tøf, tøf.

Bilen den er rød og fin,
dufter aldrig af benzin.

Den ka’ skyd’ en vældig fart,
når den får en rigtig start.

Men en dag den løb bardus
ind i søsters dukkehus.

Dukkefar og dukkemor
sad så pænt ved kaffebord.

Kaffetår og porcelæn
flød på dugen ren og pæn.

Og den stakkels dukkefar
nu han ingen ho’de har!

T: R. Raelis, M: Oluf Ring