Vor fane lyser flammerød

Vor fane lyser flammerød

for os igennem nat og nød.

Den giver tro og kraft og mod,

og rød blev den af heltes blod.

Så løft da højt vor fane rød,

ja, bær den højt i liv og død.

I kampens gny skal fjenden fly,

når fanen hæves højt mod sky.

Vor fane er vor sags symbol,

den vajer alt fra pol til pol.

Den følges, hyldes med hurra

i London, Rom, Berlin, Moskva.

Og fulgt af tusind fødders tramp

den vajer i vor frihedskamp.

Bag den gik fædre trofast frem,

og sønnerne skal følge dem.

Og svigter en forræder den,

så løftes den af nye mænd.

Bestandigt skal dens flammeskær

opildne fattigfolkets hær.

Så sværg da brødre, troskabsed,

gør fronten under fanen bred!

Og må vi dø som folkets mænd,

vi ved, at folket lever end.

T: A. D. Henriksen 1923, oves. af "The Red Flag",

M: Trad ("Oh Tannenbaum")