Hallo danske sømand i fremmede havn,
i Frisco, i Sidney og Santos,
jeg kender vel ikke din slægt og dit navn,
og ved ikke, hvem du har kær.
Men når du vel af og til længes engang,
så syng li’som jeg denne sang:
Der går altid både tilbage,
tilbage til Danmark igen.
Hvad så, om jeg skulle forsage
den nordiske vinter, min ven!
Så tænker jeg blot på den kalkede længe,
mit fædrene hjem i den bølgende eng.
Der går altid både tilbage,
tilbage til Danmark igen.
Ja, du som for længst drog fra hjem og fra land
og lever derude i Vesten,
din tanke går tit over vej - over vand
og kalder så minderne frem.
Og føler du stundom i hjertet et savn,
så hvisker du mors kære navn:
Der går altid både ...
T: Carl Viggo Meincke, M: Ernfrid Ahlin