Tordenskjold

Jeg vil sjunge om en helt

vidt berømt ved sund og bælt,

om en herre kæk og bold,

om den tapre Tordenskjold.

Mens i vuggen han lå svøbt

Peder Wessel var han døbt,

på fregattens skansevold

fik han navnet Tordenskjold.

Atten børn gik frem på rad

hos hans far i Trondhjems stad,

døtre seks og sønner tolv,

men kun én blev Tordenskjold.

Lidt ustyrlig, som det går

var han udi barndoms år.

Lærte bog kun halvt med vold

"hellere slås", sa' Tordenskjold.

Nål i hånd han havde få´t,

men det våben var for småt,

på kanoner fik han hold,

"De går an", sa´e Tordenskjold.

Engang på den svenske strand

gik han med sin flok i land,

da brød frem et rytterhold,

ville fange Tordenskjold.

En dragon stak hånden frem,

men han trak den aldrig hjem,

han ham tro´de i sin vold -

"Den gang ej!", sa´e Tordenskjold.

Tordenskjold i søen sprang,

kuglerne omkring ham sang,

gennem bølgen dyb og kold

svømmed Peder Tordenskjold.

Tordenskjold han var polisk,

gik omkring og solgte fisk,

fjenden bag sin egen vold

narret blev af Tordenskjold.

Dynekild og Gøteborg

længe husked ham med sorg.

Svenske børn ham holdt for trold.

Da blev kyst med Tordenskjold.

Rask han voksed op på val

fra matros til admiral.

Ingen æres glimmer gold

dog fordærved Tordenskjold.

Skal til kamp på bølgens top

Dannebrog i stavnen op,

gid der bag dets røde fold

stå en helt som Tordenskjold.

T: Godtfred Rode, M: Traditionel