Det er julefrokost-tid,
mange er til flere.
Chefen selv den kolde skid
smiler nu lidt mere.
Mænd og koner majet ud
i det allerbedste skrud,
og Folk de stirrer glade
på de mange fade.
Øl og snaps ad libitum
ingen skal til pungen.
Snart gør øl og spirikum
stemningen utvungen.
Chefen brænder vitser a
sekretæren griner bar
skåler frisk med manden,
blinker til en anden.
Spillemanden spiller op,
nu man dansen træde,
det er godt for sind og krop
efter alt det væde.
Og man bader i sit sved,
for at kom hinanden ved,
ingen dikke-daren,
nu går man til baren.
Hvilken mægtig Wunder-bar,
jubler klamme Hardy.
Først tar vi en stor cigar,
så en stor bacardi.
Der blir skålet rigtig tit,
og der gramses mere frit,
livet det forsødes,
mens hæmninger opblødes.
T: Erling Matthiesen, M: Emil Hornemann "Højt fra træets.."