Hver gang min hverdag ender, tankerne altid vender
hjem til det sted, jeg kender, skønnest af alt på jord.
Snart vil mit hjertes serenade, hvori min dybe længsel bor,
minde om timer glade og om en lykke stor:
Når sol går ned i Santa Rosa,
så mødes vi ved flodens bred.
I stjerneskær i Santa Rosa
fik jeg dig kær, og du vandt min kærlighed.
Tankerne aldrig finder skønnere elskovsminder
end denne sang, der binder hjertet til Sydens Land.
Atter jeg griber mandolinen, lyt til dens bløde strengespil;
Natten er hed som vinen, vinden vil nynne til:
Når sol går ned ......
T: Peter Spar, M: Poul Werner