Storm over Biscayen

Jeg har været på mange have / og set hver eneste havn.

Hvorend jeg kom i verden / kendte alle folk mit navn.

Af piger var der mange / tatoveret på min arm.

Når sprutten tog min hjerne, / fandt jeg altid en barm.

Der var storm over Biscayen, / en enkelt mand over bord.

Mange lig i lasten, / jeg længes efter mor.

Af alle de mange rejser / jeg særligt husker én:

Besætningen var af de værste, / det kosted' det ene ben.

Mens slaget stod på dækket, / og blodet frøs til is,

fik lægen mit ben erstattet / med et træben naturligvis.

Der var storm over Biscayen ...

Af kanoner var der mange, / af nonner kun en enkelt en.

Hendes bryster de var kæmpe, / men hun spredte sgu aldrig ben.

Vi holdt de vildeste fester / med sprut, piger og sang.

Så dansed' vi rundt på dækket / hele dagen og natten lang.

Der var storm over Biscayen ...

Nu sidder jeg træt og bedrøvet, / min tid den er gået i stå.

Jeg kigger ud på de skuder, / som jeg altid sejled på.

Nu er jeg blevet gammel, / min tid er blevet lidt lang.

Men spørger gadens unger, / får de historien i en sang.

Der var storm over Biscayen ...

Jørgen Ernesto Grønning ("Gade Jørgen") ?