Søren Banjomus

Skillema-linke-dinke-du, skillema-linke-du,

hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.

Skillema-linke-dinke-du, skillema-linke-du,

kom og syng og dans med os, det syns vi, at I sku.

Vi glæder os til juleaften, så blir træet tændt,

og vi får fine julegaver, ih, hvor er vi spændt.

Skillema-linke-dinke-du, skillema-linke-du,

Bare det altså snart var jul.

På loftet sidder nissen, ham I ved der er så sød.

Han er så mæt, for han har spist et stort fad julegrød.

Nu sidder han i stolen, og han snorker som en bjørn,

og drømmer om de gaver, han skal gi' til byens børn.

Og Lurifax, hans kat, som altid er så fræk så fræk,

den drømmer sødt om røget sild med flødeovertræk.

Så pusler det og pludselig fra musehulllet klang

en munter lyd af banjo-sang.

Skillema-linke-dinke-du ...

Kom med, sa' Søren Banjomus, de sover begge to.

Nu skal vi lave skæg, juhuh skreg musene og lo.

Og frem fra musehullet mødte store mus og små,

ja, selv den allermindste mus, som knap nok kunne gå.

Og Lurifax og nissefar, de dansede en vals,

og lille Tim bandt nissens skæg om missekattens hals.

Og mens de slæbte bort med ost og julelækkeri,

så nynnede de denne melodi:

Skillema-linke-dinke-du ...

T: Otto Brandenburg, M: Traditionel amerikansk