Hov, der var en der faldt ned

Hov, har I set hvad der flyver der

To hospitaler og et flæskesvær,

skoler og vand og 50 tons ris,

det er alligevel en hamper pris.

Det har man så lavet om til stål,

så det kan angribe fjerne mål.

Se, hvor den flyver, den er da fed,

den er skam vores garanti for fred.

Hov, der var en der faldt ned.

Hvem mon har sendt den mod himlens blå,

så vi har noget flot at kigge på,

mens nogle sulter og mangler vand?

Ja, det går altså over min forstand.

Hem har betalt den og hvem har solgt?

Hvem mon har sultet, mens det stål blev koldt?

Se, hvor de flyver så rask afsted.

Der kommer fler’, det bli’r ved og ved.

Hov, der var en der faldt ned.

Ja! I kan tro at en lille jet

så’n med en enkelt atomraket,

kan sende bud til både nær og fjern

- helt til Sovjet - og måske til Skjern.

Når de så rammer de helt rigtige mål,

så bliver vor jord til et kæmpebål,

og det kan brænde i evighed,

så bliver der endelig, endelig fred.

Hov, der var en der faldt ned.

Tekst & Musik: Gudmund Auring