En sang for de syv milliarder

En sang for de syv milliarder

- for dem som befolker vor jord

- for dem der har livlige unger,

og elsker det sted hvor de bor.

For dem der er glade og sammen,

og bare vil leve i fred

- for dem der i angst og bekymring

får nætternes mareridt med.

Et fnug mellem sitrende stjerner

er kloden - og håbet for den

er freden hvor fællesskab vokser,

og mennesket er menneskets ven.

Ja nu er det stille derude

og bitter og måneløs nat.

Jeg ønsker dig søvn på din pude

og ro og din arm om din skat.

Men det kan jeg slet ikke vide

- mangfoldig er verden og stor,

og skæbnerne krydses og knuses

på hele vor hærgede jord.

Et fnug mellem sitrende stjerner...

Et sted siger syv nu godmorgen

- står op fra fabriksgulvets træk.

Et sted sejler flygtninge nordpå

i båden som er sprunget læk.

Og der er en dreng med en bombe

- forbitret af hævntørst og had.

Og der er en mor med en tanke:

Hvordan hendes børn skal få mad.

Et fnug mellem sitrende stjerner...

Et sted er der stater som myrder

det frie og levende ord.

Et sted er der en som er grådig,

og piner og plager vor jord.

Der findes mangfoldige skæbner

på kloden i fred og i splid.

Åh gid de må finde hinanden,

for det er den yderste tid.

Et fnug mellem sitrende stjerner...

T & M: Gudmund Auring