John den Slappe

På mange sejlskibe arbejdede hawaianske, polynesiske eller philippinske søfolk med det hårdeste arbejde. "Kanaka" er det hawaianske ord for "menneske". Mange vestlige sømænd havde problemer med at udtale stillehavs-søfolkenes navne, og kaldte dem derfor ofte for "Kanaka". Med tiden blev "en kanakker" en nedsættende betegnelse for en sømand fra stillehavsøerne, i dag en direkte fornærmende betegnelse. Derfor synger flere og flere i stedet "John the Slacker", dvs. John den Slappe. Denne shanty blev sunget, når de største sejl skulle sættes, ofte det hårdeste arbejde om bord. Lige som ved shanties til andre arbejdsopgaver kunne man ikke på forhånd vide hvor lang tid det ville tage. Sangen måtte derfor kunne forkortes eller forlænges med det resultat, at der ofte ikke var en rød tråd eller gennemgående historie i versene.

Det var som om kaptajnen sa':  [hoo!]

John den Slappe-lappe too-rye-ay

I dag der er det feriedag!   [hoo!]

John den Slappe-lappe too-rye-ay

Too-ray ay, ooh! Too-rye-ay

John den Slappe-lappe too-rye-ay

Ved daggry starter vores togt:  [hoo!]

En lille smut til Frisco Bugt.  [hoo!]

Ja hiv så op og lad så gå.

Sæt sejlet fra hver en'ste rå.

Vi knokler løs og be'r en bøn:

At vi ka' leve af vores løn!

Vors mad er rådden hundekød

fra den skibshund som af pest er død.

Vi knokler i morgen, men ikk' i dag

- i dag da skal vi slappe a'!

T & M: Traditionel. Dansk tekst: Henning Fisker Langkjer