Langt oppe bag Norges kyster

Langt oppe bag Norges kyster, der bo'd en enkemand.

Han havde en eneste datter, Juliane var hendes navn.

Hun elskede en sømand, som ud på havet for'.

Så gik hun til sin fader: "Må jeg gifte mig med ham?"

"Nej du skal ha' en købmand, som guld og penge har!"

Så gik hun ned til havet, og drak den klare gift.

Da sømanden hørte dette: Juliane hun var død,

så faldt han om på dækket, og disse ord han sa':

"Læg mig i den samme kiste, læg mig i den samme grav!"

På gravstenen står der skrevet: "Juliane og hendes mand."

For roser og violer skal aldrig skilles ad.

T & M: Traditionel ca 1800.