Kejseren i Kinesiens Land
er en umådelig mægtig mand.
Han kan gøre alt, hvad han vil,
for der er ingen rigsdag til.
Der er ej heller grundlovsfester,
dagblade eller lollandske præster;
://: men han blev dog narret en gang,
og just derom lyder min sang. ://:
Kejserens datter hed Tjung-Tjek-Tjuk,
og hun var både pæn og smuk.
Ingen udi den ganske stad
havde en næse, så dejlig flad.
Neglene bar hun i futteraler,
fødderne var som nøddeskaller,
://: og hendes hårlok – tænk jer engang
den var halvellevte alen lang. ://:
Hun elsked! – men ak, han var ej af stand,
for resten kaldtes han Tjing-Ding-Dang;
men da kejs’ren fik den besked,
så blev han så lynende vred.
Sa’ til profossen: “Tag fyren i kraven,
bring ham herop, han skal dunkes på maven.
://: Når i morgen jeg drikker min the,
vil jeg på denne komedie se!” ://:
Så tog de fangen den stakkels knøs,
og så skulle da sagen gå løs.
Kejseren på sin trone sad,
hoffet stod rundtenom i rad.
Men da de så skulle dunke ka’len,
så kom prinsessen ind i salen:
://: “Vil I gøre min elskte fortræd,
så vil jeg dunkes på maven med.” ://:
Kejseren hosted – og drak en kop the,
hoffet drak også – og hostede.
Kejseren tog sig en vældig pris,
hoffet det gjorde ligervis.
Kejseren lagde fingren på næsen,
hoffet viste det samme væsen.
://: Kejseren nyste – og straks derpå
hoffet – det gjorde ligeså. ://:
“Quax!” sagde kejseren så – og straks,
hele hoffet sagde også “Quax” .
Det betyder på dansk, vil jeg tro:
“Tag da så hinanden, I to”.
Så blev der glæde og fryd og gammen –
prinsessen kyssed dem allesammen.
://: Sådan fik de hinanden så flot.
Nu er de gift, og har det godt. ://:
T: P. Mandarin, M: Gammel fransk