Kejseren i Kinesiens land

Kejseren i Kinesiens Land

er en umådelig mægtig mand.

Han kan gøre alt, hvad han vil,

for der er ingen rigsdag til.

Der er ej heller grundlovsfester,

dagblade eller lollandske præster;

://: men han blev dog narret en gang,

og just derom lyder min sang. ://:

Kejserens datter hed Tjung-Tjek-Tjuk,

og hun var både pæn og smuk.

Ingen udi den ganske stad

havde en næse, så dejlig flad.

Neglene bar hun i futteraler,

fødderne var som nøddeskaller,

://: og hendes hårlok – tænk jer engang

den var halvellevte alen lang. ://:

Hun elsked! – men ak, han var ej af stand, ­

for resten kaldtes han Tjing-Ding-Dang;

men da kejs’ren fik den besked,

så blev han så lynende vred.

Sa’ til profossen: “Tag fyren i kraven,

bring ham herop, han skal dunkes på maven.

://: Når i morgen jeg drikker min the,

vil jeg på denne komedie se!” ://:

Så tog de fangen den stakkels knøs,

og så skulle da sagen gå løs.

Kejseren på sin trone sad,

hoffet stod rundtenom i rad.

Men da de så skulle dunke ka’len,

så kom prinsessen ind i salen:

://: “Vil I gøre min elskte fortræd,

så vil jeg dunkes på maven med.” ://:

Kejseren hosted – og drak en kop the,

hoffet drak også – og hostede.

Kejseren tog sig en vældig pris,

hoffet det gjorde ligervis.

Kejseren lagde fingren på næsen, ­

hoffet viste det samme væsen.

://: Kejseren nyste – og straks derpå

hoffet – det gjorde ligeså. ://:

“Quax!” sagde kejseren så – og straks,

hele hoffet sagde også “Quax” .

Det betyder på dansk, vil jeg tro:

“Tag da så hinanden, I to”.

Så blev der glæde og fryd og gammen –

prinsessen kyssed dem allesammen.

://: Sådan fik de hinanden så flot.

Nu er de gift, og har det godt. ://:

T: P. Mandarin, M: Gammel fransk