Malerier Og Tidsbilleder - Henning Fisker Langkjers sange

Søren Sidevinds Spillemænd - Kompost - Ram & Sjang - Familien

CD og hæfte (indlæg) med historien, fotos og alle teksterne. Pris 129 kr / 119 kr i udvalgte bogbutikker eller ved henvendelse til udgiveren.

Udgivet 23.3.2010 af Henning Fisker Langkjer, Korshøjen 29,

DK-8240 Risskov, +45 51764321, hl@marselisborg-gym.dk

Historien: Spillemandsorkestret "Thyboerne" med bl.a. Søren Frost, Jørgen Schwensen, Poul Bak og Henning Langkjer og orkestret "7. november" med bl.a. Lars Madsen, Steen Jessen og Niels Bundgaard splittedes i foråret 1973 op og de ovennævnte dannede "Søren Sidevinds Spillemænd" sammen med Ernst Peilmann og Kim Sørensen. Niels var lydmand sammen med Ivan Berthelsen.

De optrådte meget i kommunistiske sammenhænge startende med valgkampen i 1973 og optrådte mange gange i DDR, første gang i solidaritetsprogrammet "Dem Fieden Die Freiheit" med Dean Reed og Miriam Makeba direkte til 1/3 af jordkloden i foråret 1974. Poul Bak og Ernst Peilmann gik ud i 1975. Simon Palm og Steen Veigaard kom til, Jon Jørgensen vikarierede et par måneder i 76, og Morten Jessen afløste Henning Langkjer i 1977, da denne flyttede. Jan Due kom til.

I forlængelse af indspilningen af deres tredie LP i 1978 splittedes orkestret op, idet Lars, Jan og Jørgen fortsatte ad rockvejen med nye musikere under navnet "Sidevind". En del af det gamle orkester samledes igen i "Kompost" i 1980: Henning, Kim, Simon, Steen og Morten suppleret med Michael Kiørboe og Dorthe Pedersen og senere også Ole Bryhl.

"Sidevind" blev nedlagt i 1981, mens "Kompost" fortsatte til 1985, hvor Michael og Kim gik med Fisker Thomas og Henning, Simon og Ole dannede "Ram & Sjang" med Gudmund Auring, Henning Simonsen, Jette Bach Mikkelsen, Lars Bøjstrup og Peter Stenvald Madsen, med Steen Veigaard som lydmand. Det blev nedlagt i 1991.

Henning Simonsen, Peter og Jette fortsatte i "Jettes Trio", mens Henning Langkjer efter nogle år gendannede Ram & Sjang med Lars Bøjstrup, Simon Palm, Steen Veigaard (til tider Gudmund, til tider sønnen Jacob Auring) og nytilkomne Jacob Hogrebe med sangerinden Sidsel Algren Svendsen. Gade Jørgen, Laura Dahl og Tuan Hoang var også forbi.

"Ram & Sjang" eksisterer i dag i sin tredie udgave som trio: Gudmund Auring, Steen Veigaard og Henning Langkjer. Er der udvidet besætning, kan det hænde at Søren Frost, Simon Palm, Søren Keiding eller Jacob Hogrebe følger med.

CDen er et udpluk ikke tidligere udgivne numre af Henning Langkjer fra hele denne periode.

Medvirkende: Christian Carlsson, Dorthe Pedersen, Ernst Peilmann, Gudmund Auring, Henning Langkjer, Henning Simonsen, Jacob Hogrebe, Jette Bach Mikkelsen, Jørgen Schwensen, Karen Marie Fisker Langkjer, Kim Sørensen, Lars Bøjstrup, Lars Madsen, Laura Dahl, Lis Fisker, Michael Kiørboe, Ole Bryhl, Peter Stenvald Madsen, Poul Bak, Sidsel Algren Svendsen, Simon Palm, Steen Jessen, Steen Veigaard, Svend Ejnar Fisker Langkjer, Søren Frost.

Artwork: Svend Ejnar og Anne Mette Fisker Langkjer. Maleri: Maria Klarlund og Karen Marie Fisker Langkjer.