Til Madonna - O hjælp mig Madonna
Hjælp mig Madonna, allerhelligste mø,
og vil du det ikke, saa hjælp mig at dø!
Hans blik var en sol til at vågne ved;
hans ord var et nyn om kærlighed.
Og han stod ved min dør så kæk og så rank,
og han gav mig en sølvpil, så måneskinsblank;
og alle de røde roser, som over gærdet går,
lagde han i mit vindue eller vandt om mit hår.
- Men i søndags i vignen, ved fuldmånens glans,
gik han mig forbi og tog Nina til dans.
Han som aldrig sansede de andre pigers vej,
han som aldrig dansede med andre end mig!
Hører du, Madonna i kærternes glans:
Mig gik han forbi og tog hende til dans!
Da greb jeg min pil med en underlig lyst,
jage den vilde jeg i hans troløse bryst.
Ja hør mig, Madonna med de himmelske blikke,
dræbe ham vilde jeg - men jeg mente det ikke!
- Nu ligger pilen i den dybeste brønd;
men her i mit hjerte, den brænder i løn.
Tre gange har jeg stængt ham min dør,
dog elsker jeg ham ligeså højt som før.
O, send ham endnu en eneste gang,
da ved jeg nok to, der vil mødes i sang;
Da ved jeg nok to, der vil kysses i løn,
som orangerne kysses i løvgangen grøn!
- Så skal du få det halsbånd, jeg har båret saa tit,
for dit er så gammelt, og det syner så lidt;
Og alle de røde roser, som over gærdet går,
dem skal jeg bringe dig og slå om dit hår!
Ja, søde Madonna med de himmelske blikke,
hvisk ham i øret, at jeg mente det ikke!
Traditionel