I Danmark hersker velfærd - den prædiken har vi hørt
de første tusind gange - men nu er løbet kørt,
for hvad er det for velfærd, og hvor er rigdommen,
når landets største arbejdsplads det er formidlingen.
Står vi sammen mand ved mand, kan vi ændre dette land.
Åh manne-manne-manne-manne-manne-manne-manne-manne mand.
Her er der ingen, der sulter - og andre har det værre end os.
Man har både hus og bil - selv om det er købt på klods.
Og hvis du går på røven i et afbetalingsræs,
så har de smarte klinikker, hvor man nemt kan kurere stress.
Og de som styrer landet - den lille udvalgte flok,
ta'r fra dem som mangler - og gi'r til dem som har nok.
Derfor må du også betale, om du er nok så arbejdsløs,
så det er sikker storfinansen, den blir holdt skadesløs.
Og det lyder så pænt, når de træder frem og siger rørt i kor:
"Vi er alle i samme båd" - men det er altid os, der ror.
At skaffe arbejdspladser, det er arbejderens egen sag.
De tar sig af Niels Foss, han har aldrig haft en arbejdsdag.
Og de prøver at knuse og splitte den spirende enighed,
for enighed er det våben, som de frygter mest.
Den dag vi finder sammen på tværs af de kunstige skel,
kan kravene, som vi rejser, aldrig ties ihjel.
Og vi troede der fandtes lande, hvor folket havde sagt nej (*)
til planløshed og kriser - gu havde de da ej!
Selv om ingen savner Honecker, kan det være svært at forstå
om det lort, vi sidder tilbage med her, det er værd at samle på.
T: Lars Madsen M: Peter, Paul & Barmbek ("Mannesmann-ballade")
(*) Verset er omskrevet af Lars Madsen 2018.