Fiskerens Himmerige

Jeg vandred' ved havnen en sen aftenstund,

mens solen den sank i det spejlblanke sund.

En stout gammel fisker, der sad i sin båd,

sang om hvad der sku' ske, når hans liv det var gået:

Pak mig ind i min færøske trøje,

mit olietøj og min sydvest,

og drik jer en bajer den dag, jeg ta'r fra jer

til det sted, hvor der aldrig er regn eller blæst.

Se, fiskerens himmerig' det er et sted,

hvor søfolk ta'r hen for at være i fred

efter årenes kamp mod det stormfulde hav,

og den evige angst for den ukendte grav.

Pak mig ind ...

Til det trælsomme slid kan jeg sige farvel,

for fiskene springer om bord af sig selv.

Jeg kan ligge i køjen og passe mit job,

mens skipper ta'r køkkentjans og vasker op.

Pak mig ind ...

Når jeg går i land der, og turen er slut,

er der masser af pigebørn, øller og sprut,

og sprutten er billig, og øllet er godt,

og hver eneste pige er villig og flot.

Pak mig ind ...

Ingen glorie og vinger til mig, jeg har nok

i de rullende bølger og måger i flok,

og jeg daser på dækket i sol dagen lang,

mens vinden i rigningen synger en sang.

Pak mig ind ...

T: Jens Memphis, M: Traditionel