Når træ står smykket

Når træ står smykket, gren ved gren,

blir selv den mørke tanke ren.

Vi binder sammen hånd i hånd

om træet julens blide bånd.

Og bragte dage sorger grå,

det tænker vi slet ikke på.

Blev sindet sygt og hånden hård,

dog julen mildt mod hjertet går.

Hver fattig fugl i skov og krat

skal se de stjerner julenat.

Hver ringe hus, hver hytte lav

skal favne glæden, julen gav.

Hvert barn med gråd i øjne blå

skal føle fryd til hjertet nå.

Hver ryg så krum af dages slid

skal ranke sig ved juletid.

Hver den, der går med had i sind,

hver hævnens tanke barsk og blind,

hver slebet sværd mod brødre vendt

skal sænkes ned, når lys er tændt.

Så synger vi de glemte ord

om fred blandt folket over jord.

Hver ufredstid skal dø engang

for fredens jul med jubelsang.

T: Oskar Hansen, M: C. Balle "Det kimer nu til julefest"