2010-2-25

Menuen den 25. februar 2010:

  • PETER BRØGGERS BRØD. Opskriften er: 1 liter vand, 1800 gram mel (f.ex. hvedemel, 50 g gær, 40 g salt, 10 g sukker. Dejen æltes godt (15-20 minutter) og bages ved 220 grader i ca. 20 minutter.

  • SPAGHETTI AGLIO, OLIO & ALICI / ANCIOVE (sardeller kaldes de vist i DK, når de er tilberedte). 5 fed hvidløg en håndfuld ansjoser (15 ca.) på panden med et glas olie. Simrer indtil hvidløgene bliver gyldne. Efter opfordring fra et flertal af deltagerne kom der også chili i.

  • ALICI E MERLUZZETTI IN SALSA AROMATICA. Ansjoser / sardeller og hvillinger i aromatisk sauce. Saucen: 2 glas hvidvin, lidt eddike, citronsaft + revet citronskal, rosmarin, hakkede persillestilke og laurbærblade koges under svag varme i 5-6 minutter. Et lag hvillinger lægges i bunden af et smurt ildfast fad. Et lag af pesilleblade og rasp lægges ovenpå. Ovenpå igen et lag af ansjoser (rensede - fra basar vest). Ovenpå et lag rasp og salt. Ovenpå igen et nyt lag ansjoser, sluttende af med endnu et lag rasp og salt. Saucen hældes over uden at de faste bestanddele kommer med. Sættes en halv til en hel time i en forvarmet ovn ved 200 grader.

  • INSALATA DEL ZUCCHINI: Blancherede zucchinistykker med lidt olie, eddike og hvidløgsstykker.

  • LOMBATA DI VITELLO IN INTINGOLO. Kalvetykkam skåret i skiver ca 1½ cm tykke, saltet 1%, paneret i mel, stegt på pande i olivenolie med rigeligt smør, 2 minutter på hver side.

  • INSALATA DI RAPEROSSE. Rødbede-salat. Hele rødbeder koges en time, køles af, skindet fjernes, skæres i stykker. I en skål med eddike og citronsaft over.

  • CARCIOFI BOLLITI CON PATATE. Artiskokkerne munderes (gøres i stand ved at man fjerner de øverste blade, og da artiskok er en tidsel skal man også fjerne tornene). Den øverste del af toppen skæres af. Stilken skæres af og gemmes - den skal skrælles og koges sammen med flækkede kartofler og resten. Man laver en opløsning af citronsaft og vand, hvori man dypper artiskokkerne, så de ikke bliver sorte (oxiderer). Og brug ikke en jerngryde, da jern fremmer oxidering. Så skal det dampes i en rustfri stålgryde (evt. aluminium) til det er mørt.

  • CIAMBELLETTE / TARALLUCCI ALL'ANICE. Peters brøddej (se ovenfor) + anisfrø og sukker (mere end du tror), rulles og laves i ringe, efterhæver i 10 minutter, bages ved 200 grader i ca. 15 minutter.