Sømanden og stjernen

Hør min sang du klare aftenstjerne,

du som funkler hist på himlens blå.

Tag en hilsen med dig til det fjerne,

hjem til den jeg altid tænker på.

Vi fra Danmarks lyse bøgeskove

satte kursen mod det store hav,

stævned over sø og salten vove,

hvor så mangen sømand fandt sin grav.

Når ved kvæld, jeg sidder her på dækket

efter dagens travlhed og besvær,

går min tanke hjem med fugletrækket

til den pigelil, som jeg fik kær.

I min længsel har den trøst jeg fundet,

at hun stoler fuldt og fast på mig.

I den lille fiskerby ved sundet

ved jeg, at hun længes li'som jeg.

Derfor beder jeg dig aftenstjerne,

når dit milde skær du sender ned:

Lys da også for mit hjertes terne,

og bring bud om trofast kærlighed.

Bror Karlsson