Jim og jeg var venner alle dage
lig' fra den gang vi i vuggen lå.
Jim han havde aldrig grund til klage,
altid heldig, altid ovenpå.
Lykkelige Jim, uheldig det var jeg,
lykkelige Jim, hvor jeg misunder dig.
Jim og jeg var skudt i samme pige,
Jim fik pigens ja, og jeg fik nej.
Jim var smuk - behøver jeg at sige,
at det skønne aldrig trykked mig.
Jim blev syg, og Jim gik hen og døde,
kun en enke efterlod han sig.
Jim nu hviler under roser røde,
Jim'ses enke er nu gift med mig!
T: Fred V. Bowers, T: Olfert Jespersen