Vi får det samme dumme svar hver en’ste gang vi spø’r:
Det kan aldrig la’ sig gør’, det kan aldrig la’ sig gør’.
Det der med kommunisme, det har andre prøvet før,
det kan aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig la’ sig gør’.
At men’sker synger dagen lang, og er i godt humør
det kan aldrig la’ sig gør’, det kan aldrig la’ sig gør’.
At lede og fordele uden pisk og kommandør,
det kan aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig la’ sig gør’.
At vi som knokler selv sku’ vælge en til direktør,
det kan aldrig la’ sig gør’, det kan aldrig la’ sig gør’,
- og sammen ha’ maskinerne og sørge for de kør’,
det kan aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig la’ sig gør’.
At alle kan få mad, så deres unger ikke dør,
det kan aldrig la’ sig gør’, det kan aldrig la’ sig gør’.
Farvel til krig og bomber og raketter og honnør,
det kan aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig la’ sig gør’.
De påstår at det gamle samfund stadigvæk kan kør’,
det kan aldrig la’ sig gør’, det kan aldrig la’ sig gør’
De tror de får os til at makke ret, hvis blot de smør’,
det kan aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig la’ sig gør’.
De si’r at vi skal vente, så bli’r alting lissom før,
det kan aldrig la’ sig gør’, det kan aldrig la’ sig gør’.
Hvis nogen tror at vi kan kules ned, så bare hør:
Det kan aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig la’ sig gør’.
T: Jesper Jensen, M: Traditionel ("Jeg har aldrig fået noget")