Der er noget galt i Danmark

Der er noget galt i Danmark,

Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til.

Bare tegnedrengen er i orden,

ka' man få det, som man vil.

Blæse vær' med andres mening

selvom det er dem, der står for skud.

Der er noget skævt i toppen,

noget der trænger til at skiftes ud


Jensen går ned til en å for at fange sig en fisk,

hvad han ofte har gjort,

men der er ingenting at hente,

en industri har fyldt åen op med skidt og lort.

Før gik han tur langs med stranden,

og nød de vilde fugle i titusindvis.

Nu ka' han få dem i olie,

men til for høj en pris.

For der er noget galt i Danmark ....


Prøv blot at se, hva' der sker i de gamle gader

midt i vor by København!

Hæslige kasser skyder op,

nu er turen også kommet til det kære Christianshavn.

Lastbil på lastbil ska' larme og ose

langs kanalen hvert andet minut.

Dem må vi standse i tide,

nu må det være slut!

Der er jo noget galt i Danmark ....


Der er noget galt i Danmark .....


T & M: John Mogensen