C:
En sømand elsker havets blå / og bølgernes brus.
Han svinger sig i mast og rå / trods stormenes sus.
Farvel, farvel min elskede ven / vi mødes vel snart igen.
Farvel, farvel min elskede ven / vi mødes vel snart igen.
Hører du hende, den ensomme kvinde / som nede ved havstokkens rand
Sukkende følger de vandrende bølger / og nynner så tyst som hun kan:
Jeg har en ven, en rigtig sailor, der vil ta’ kegler i hver en havn.
Det er en svend, der går på varmen, og midt på armen, der står mit navn.
Så brav og ærlig, ja han er herlig, når han mig kærlig ta’r i sin favn.
Jeg har en ven, en rigtig sailor, der vil ta’ kegler i hver en havn.
G:
Anne Mari, giv mig lov at fortøje, til skibet går.
Giv mig en snaps og et kys og en køje, før klokken slår.
Det er dig jeg ka’ li’, giv mig lov til at bli’, Anne Mari!
Jeg skal gå klokken ni, så er alting forbi, Anne Mari!
Så længe vi sejler, jeg længes min ven,
Og når jeg er hjemme, du har mig igen.
Du er mit sværmeri, det er dig jeg ka’ li’, Anne Mari!
Alle sømænd er glade for piger,
men min skat, du kan stole på mig.
Det er fuldstændigt sandt når jeg siger,
at mit hjerte kun banker for dig.
Og lidt for Susanne, Birgitte og Hanne
og Tove og Anne og Lizzy og Kiz
Foruden Agnete, dronning Margrethe,
og Anne-Merete, og Molly og Liz.