Nordsøbølger

Der, hvor Nordsøbølger ruller ind mod land,

der, hvor skummet hvirvler over revlens sand.

:/: Der, hvor blæsten synger over strand og klit

stod engang min vugge, og det land er mit. :/:


Stormens vilde toner var min vuggesang,

Nordsøbølger brused' hele natten lang.

:/: Havet blev min skæbne, livet er så kort.

Stormen sang til afsked, da jeg rejste bort. :/:


I de fjerne lande så jeg skønne ting,

men en drøm har fulgt mig, hvor jeg fór omkring.

:/: Drømmen om den fjerne lille fiskerby

kaldte mig tilbage, drog mig hjem påny. :/:


Hør, hvor Nordsøbølger ruller ind mod land,

hør, hvor skummet hvirvler over revlens sand.

:/: Her, hvor blæsten synger over strand og sø

vil jeg altid leve, og her vil jeg dø. :/:


Dansk oversættelse: Tøger Olesen ("Nordseewellen"),

Musik: Simon Krannig & Peter Fischer-Friesenhausen


Ekstra vers v. Karl Åge Rasmussen og Perletand:


Kære Gud i himlen, du som alting ved,

giv mig dog en kvinde, som er tyk og fed.

:/: En som gi'r mig penge, en som gi'r mig mad,

en som gør det længe, en som gør mig glad. :/: