Kære gamle Moder Jord / hvor vi allesammen bor.
Hvordan har du det i dag / føler du dig som et vrag?
Si'r du, du er bøjet ned / af min store kærlighed?
Som den lille Ødipus / har du bragt mig i en rus.
Ja du har min kærlighed / du har faktisk aldrig fred.
Ødipus, hvordan med ham / moren død', det var en skam.
For jeg skal sig dig faktisk: Jeg er noget særligt, ualmind'lig kærlig
tag mig til din' bryster, jeg skal vise dig det ærligt.
Du ryster og du bæver, kærligheden kræver,
så gi' mig hvad du ejer, jeg vil stadigvæk ha' mer,
for dine mange elskere, vi blir stadig fler og fler.
Kære gamle moder jord / tænk dog på du er så stor,
og kan tåle kvit og frit / industriens lort og skidt,
mens dit landbrug gøder mer / bare ikke pivet her!
At lægge produktionen om er så besværligt, hidtil går det herligt,
for kærligheden koster jo, vi elsker dig så kærligt.
Du lægger dig min pige, for fattige og rige,
de rige tar det hele, mens de ler af dem som sir,
at det er ikke spor pænt at voldtage sin gamle mor.
Kære gamle Moder Jord / sig mig lige om du tror,
du kan holde i vor tid? / må vi ta' den sidste bid?
Jeg er næsten lidt nervøs, / hold dig munter gamle tøs!
Tekst og musik: Gudmund Auring