Søren Bramfris Lærkesang
Nu går våren gennem Nyhavn fra Shanghai og til Kahyt.
Nu har solen gule unger i hver skimlet regnvejrspyt.
Alle havnens søde piger drikker forårsguden til.
Vi har øl i stride strømme, vi har sang og banjospil.
Se en fugl har bygget rede her ved Sørens brede bryst.
Blot en lille lommelærke, men hvor kvidrer den med lyst.
Sæt dig her ved Sørens side, hvis du ikke har kredit.
Køb du kuns din flade kaffe, jeg skal fylde den med sprit.
Hvad er vinterens golde glæder imod vårens kåde leg.
Jeg vil elske hundred piger, jeg skal gemme en til dig.
Men når beverdingen lukker, og de glider to og to,
går jeg ad en hønsestige til Katinkas kyske bo.
Hun kan ordne Søren Bramfri uden vals og store ord.
Hun kan glatte pandens rynker, hun kan tømme lommens foer.
Og hver gang jeg slår på tæven, kan hun tæmme min fysik
med et lille tjat på kinden og en ekstra gikkernik.
Kom min søde nyhavnspige lad mig elske dig i nat.
Se en simpel hønsestige har til himlens dør jeg sat.
Jeg kan sprænge alle skranker, jeg kan bryde alle bånd.
Men i aften bli'r jeg stille, blot du ta'r min store hånd.
T: Sigfred Pedersen, M: Niels Clemmensen