Ingenting til mig

Dengang jeg kom til verden, og familien tog et kig,

så sagde de allesammen: "Han har vilje i sit blik.

Den knægt skal overtage verden, når han bliver stor!"

Og siden har jeg husket på de gamles ord - men

Der var bare ingenting til mig, nej nej,

der var bare ingenting til mig, nej åh nej.

De rige de får steg, mens jeg må gå min vej,

der var bare ingenting til mig.

Jeg skulle i vuggestue, men ventelisten var for stor,

så da det endeligt blev min tur, så var jeg fire år.

Og i børnehavens køkken var der blevet skåret ned,

så når maden kom på bordet, var jeg altid ked - for

Der var bare ingenting til mig ....

I skolen mangled bøgerne, budgettet det var tomt.

De andre brokked sig imens jeg sad og lytted fromt.

Så ville jeg studere et fag , jeg godt ku' li',

men for at få en plads sku' jeg ha' over 10 - så

Der var bare ingenting til mig ....

Jeg prøved teknisk skole, men jeg ku' ikke få praktik,

og rigtige jobs det var de kun de heldige, der fik.

Så tænkte jeg: I spjældet kan man få lidt vand og brød,

men de havde været på taberjagt, og I ved, hvad det betød -

Der var bare ingenting til mig ....

Nu var det fandengalemig lige før at jeg blev sur.

Jeg tænkte: styr dit temperament, så jeg tog en lille tur

ad Strandvejen, men sikke nogle villaer jeg så,

og pludseligt ku' jeg ligesom bedre helt forstå - at

Der var bare ingenting til mig ....

T & M: Henning Langkjer 1982