Hør ravnenes flugt, hør dem slås om
det rov, de har vundet,
hør råbet om hjælp fra et land, der
bli’r bastet og bundet.
Kom, arbejder, bonde! Kom partisaner,
frem mod vor fjende!
I nat skal han lære vor pris for blod
og tårer at kende.
Kom op af jer’s mine, kom ned fra
jer’s mark, kammerater!
Find våbnene frem under halmen,
geværer, granater.
Giv agt, partisan, hold maskinpistolen
klar til at skyde.
Giv agt, sabotør, om et øjeblik
skal bragene lyde.
Det’ os, der befrir vores brødre
fra fængsler og lejre,
i kraft af vort had og vor nød skal
vi kæmpe og sejre.
Der findes de lande, hvor folk kan
drømme roligt i senge,
men vi må marchere og slås - og dø,
måske inden længe.
T: M. Druon & J. Kessel, M: Anne Marly, Overs.: Sven Møller Kristensen