Født i en krigstid
Sangen om den unge arbejder
Sangen om den unge arbejder
Født i en krigstid, født til mistillid
født af en arbejders skød.
Født til at slave for dem som har magten,
født til at bukke for mit brød.
Syv år i skole jeg gik,
bud i en mælkebutik.
I skolen der tog jeg en lur,
jeg sku’ passe min morgentur
Jeg kom i lære, se det var en ære,
de sagde min lykke var gjort,
blot jeg hørte efter og bukked’ for mester
og sprængte de andres akkord.
Til sidst jeg mit svendebrev fik
mester blot gav mig et nik
der stod jeg som arbejdsløs svend
jeg ku’ begynde forfra igen.
Jeg kom ind på et dagblad med store maskiner
med støj og men’sker som jeg.
De viste mig fjenden, fortalte om kampen
og var solidarisk med mig.
Jeg sidder som hjemsendt i dag
med venner og vi kæmper for vor sag:
For klassekamp, frihed, mod nød!
Jeg er glad for jeg endelig blev rød.
T: Peer Nielsen, M: Skifteholdet