Du, som aldrig har skuet den lysende dag,
rejs dig, arbejderungdom, til kamp for din sag.
Vi vil byde tyranner og trældom trods,
og forstår du din pligt, er du med iblandt os.
Denne vej, som er vor, går til friheden frem,
vi vil tænde dens lys i de fattige hjem,
de, hvorfra vi er kommet, og hvortil vi går,
og som alle vi kender fra barndommens år.
Der er rigdomme nok; for vort øje
ligger frugtbar og gavmild vor jord,
men vi stedse må lade os nøje
kun med smuler fra samfundets bord.
Medens rigdommens herrer har bænket
sig om bordet med arbejdets løn,
vandrer endnu i trældommen lænket
hver en arbejdets trofaste søn.
Frem til kamp med frejdigt mod,
thi vor sag er stor og god.
Den er runden - den er runden
ud af fremskridtets evigt foryngende flod.
Som den nye verdensmagt
socialismens broderpagt
sejrrigt vinker - sejrrigt vinker dig
til gærning! Op ungdom, på tegnet giv agt!
Vi vil værne om det, som for livet har værd,
om alt godt, som er vundet ved menneskets færd,
det er folket, som bandt, det er folket, som spandt,
men tyrannerne stedse, som udbyttet vandt.
Det er dem, der skal falde for arbejdets mænd,
for at alle kan leve som frie igen,
for at livet kan følge sin inderste lov:
at vi alle skal yde til alles behov.
Ungdom, arbejdets døtre og sønner,
stå for friheden trofast på vagt!
Der behøves ej suk eller bønner,
når vi lærer at kende vor magt.
Lad kun harmen i hjærterne gløde
- alt for længe vi savned dens ild -
har man kaldt os de rødeste røde,
hvorfor skal vi da ikke slå til?
Frem til kamp med frejdigt mod, ...
T: Jens Andersen-Gadstrup, M: Hans Hansen