Hør gennem gaderne føddernes trampen:
Arbejderhæren marcherer ud.
Kække er de og opta'r de kampen
ej frygtende nogen magthavers bud.
De frygter ej døden, de røde legioner,
knytnæven er deres fanes tegn.
De marcherer med folkets millioner,
med proletarer fra hver en egn
Vi er det røde arbejderværn,
som til sidste kamp er klar,
med os kæmper våbenfør
hver en proletar.
Under de flammende røde faner
kommer de alle fra hver en fabrik.
Alle de håber, alle de aner
den røde arbejderrepublik.
Slå de fascistiske bander ned for fode,
så Lembckes tropper i skræk løber væk.
Den røde knytnæve over vor klode
skal sætte i borgerskabet skræk
Vi er det røde arbejderværn ...
T & M: Ukendt