Den sorte smed vi alle kender om intet hår på ho´det gror,
så er han ens i begge ender, om han er lille eller stor.
Om smeden man fortæller, at han er stærk og brav.
Ja, alle er vi smede fra vugge og til grav.
Og når den store tørst sig melder går smeden ud og slår et slag.
Han mange baj're i sig hælder, det hører med til smedens fag.
Han spytter ej i glasset, men drikker i et drag.
For alle er vi smede fra vugge og til grav.
Og hvis en smed med næbbet hænger og hvis af livet han er ked.
Så kender vi ham ikke længer', så er han ingen rigtig smed.
Nej vi har mod på livet og stiller store krav.
Thi alle er vi smede fra vugge og til grav.
Vi dagligt jern og stål betvinger, men drømmer om en skønne dag
at skæbnen lykken til os bringer, så vi kan stikke af herfra.
Langt bort fra slaveriet og fra maskinens krav.
Men stadig er vi smede fra vugge og til grav.
Og når den sorte smed har slået det allersidste hammerslag.
Hen er til sine fædre gået og møder op på dommens dag.
Så frem med smedebogen, det gælder høj og lav.
For alle er vi smede fra Arild til i dag.
Traditionel smedesang