Solen går ned i et luende skær,
tanken går hjem til min hjertenskær,
bort fra det barske og blæsende nord
til det sollyse Spanien, min mor.
Jeg er sigøjner, og hedt er mit blod.
nede i Spanien min vugge stod,
der har jeg drømt under sollyse træer
at min elskede var mig så nær.
Vi er et folk uden blivende sted
os er der ingen, der regner med,
dog er vi mennesker lige som I,
vi er stolte og glade og fri.
Solen er borte, en dag er forbi,
skumringen øver sit trylleri.
Syng lille pige om elskov og had,
syng om Spanien, det gør mig så glad.
Nu vil jeg drømme i flammernes skær,
drømme min elskede er mig så nær.
Spil lille guitar, for nu er vi to,
du skal spille os begge til ro.
(Perletand): Har jeg på jorden da syndet så slemt,
du i din himmel har mig rent forglemt?
Du har så mangen en engel hos dig,
send blot en eneste engel herned til mig!
Musik: Franz Lehar, Tekst: Kaj Allen, sidste vers fra Wolgalied/Perletand