Giv mig de rene og ranke,
de faste og stærke mænd.
De som har tålmod og vilje,
og aldrig i livet går hen
og sælger min store tanke, men
kæmper til døden for den.
Giv mig de kolde og kloge,
som kender min virkelighed.
Bedre end mange som siger de tror
behøver jeg nogen som ved,
at intet er mere som skrift på sand
end løfter om kærlighed.
Giv mig de bitre og stejle
som ikke har frygt i blik.
Giv mig de gudløse stolte,
som ikke har trang til mystik,
men dristigt vil skabe en himmel her
efter sin egen skik.
Giv mig de brændende hjerter,
som aldrig gi’r tabt for tvivl,
som aldrig kan kues af mismod,
og trues af sorger til hvil,
men møder hver sejr, hvert nederlag
med det samme usårlige smil.
Ja giv mig de bedste iblandt jer,
og jeg skal give jer alt.
Ingen kan vide, før sejren er min,
hvor meget det virkelig gjaldt.
Kan hænde det gælder at redde vor jord.
De bedste blandt jer er kaldt!
T: Rudolf Nielsen, M: Torill Brekke 1926